Nyheder
KOLSTER NYHEDER 2020
KOLSTER NYHEDER 2020
Kolster 2020
Feb 2020
En fast kunde i Italien bestilte to spjæld Ø960 til erstatning for spjæld af et andet fabrikat.
Indbygningsmålet var på kun 115 mm, og sparring mellem kunde, konstruktion og værksted gjorde, at opgaven blev løst til stor tilfredshed.
Spjældene blev desuden leveret før tid.
April 2020
Reservedelspakker til spjæld på 37 Torm skibe.
Hver pakke består af 9-11 dele mærket med skibsnavn og varenummer.
Juni 2020
Kolster har travlt og ansætter derfor Henrik Emil Jørgensen som arbejdende værkfører.
Henrik har været hos KSM i fire år og har erfaring med montage af Kolster spjæld. Han får ansvar for varemodtagelse, forsendelse og lagerstyring samt organisering af montage og afprøvning af alle spjæld.
Vi byder Henrik Emil velkommen, og med ham om bord står vi stærkt i fremtiden og klar til at tage de udfordringer op, som kommer fremover.
Juli 2020
ME Production har travlt, og det mærker vi.
Vi har fremstillet et DN 1600 og et DN 350 spjæld efter specifikationskrav fra ME Production.
Spjældene indgår i scrubberanlæg til skibe for at overholde IMO’s emissionskrav.
Alle spjæld til ME Production bliver emballeret i tremmekasser og læsset i containere i Frederikshavn.
August 2020
Som tidligere lovet ønskede Nordjyllandsværket at placere yderligere ordre hos os, hvilket nu er sket, da de har ordret ikke mindre end tre specialfremstillede spærreluftspjæld til deres kulmølleanlæg.
Kontrakten på spjældene er underskrevet til levering primo dec. 2020 og montering i det nye år, som også er del af aftalen.
Vi glæder os til at komme i gang med projektet, ikke mindst fordi vi har særlig gode relationer til Nordjyllandsværket.
September 2020
Hurtig hjælp er dobbelt hjælp siger et ordsprog. Det kom til udtryk da vi fik en henvendelse fra Aktiv Energi Anlæg, som hurtigst muligt skulle have renoveret 2 stk. DN 900 spjæld for en slutkunde i Skagen
I løbet af 5 dage blev fremstillet nye dele, som blev monteret. Spjældene afprøvet og sendt afsted, sammen med nye flangepakninger, en dag før end aftalt. Montagen forløb uden problemer og anlægget kunne startes op uden ekstra nedetid.
November 2020
20 års jubilæum – det fejrer Knud Erik Brixen hos os. Som maskiningeniør blev han ansat til at projektere og sælge spjæld i Kolster afdelingen. Det har givet ham stor viden inden for luft, temperatur, tryk, udvidelseskoefficient, materialevalg, aktuator og meget mere. Selv Kina modtager spjæld fra ham.
Som medlem af personaleforeningen arrangerer han også vores firmature. Vi glæder os allerede til næste gang.
KSM siger stor tak for de første 20 år.